Om livet i bigården

2021

Bivokspladen loddes på rammen til bistadet. 1. forårseftersyn af bifamilien Se dronningen midt i billedet med blåt mærke på nakken. Det er en dronning fra 2020.

4. april.

Nu er det tid til at gøre rammerne til bistaderne klar til den kommende sæson. Ståltrådene i rammene skal stammes op, og jeg skal lodde nye voksplader på. Ståltrådene kobles til et loddeapparat, og i løbet af få sekunder er vokspladen loddet fast. I denne proces frigives den lifligste duft af voks. Det er den bedste del af forberedelsesarbejdet.

18. april.

Endelig kom dagen med 12 graders varme, sol og svag vind. Et ideelt vejr til at åbne for bifamilien og kigge efter yngel og eventuelle sygdomstegn. Denne bifamilie fylder allerede alle 10 tavler med yngel på 6 tavler. Dvs. æg, larver og forseglede pupper. Og selvfølgelig dronningen.

Ingen tegn på sygdom. Den er godkendt.

18. april.

Se dronningen midt på billedet. Hun har et blåt mærke på nakken. Det viser, at dronningen er født i 2020. Hvert år har sin dronningefarve. På billedet ses forseglet yngel og åbne celler med en larve i. Skråt op til højre for dronningen ses en arbejderbi med store gule pollenklumper på benene. Det kaldes pollenbukser.

Bemærk at din kommentar er offentlig. Du kan ikke slette kommentaren selv, når den først er på.
Kontakt mig, hvis du fortryder, så sletter jeg din kommentar.

mvh Bolette

1 kommentar(er)

Klik her for at skrive en kommentar

Skrevet af